Måske snart slut med elefanter i Cirkus – nu går dyrevenner efter forbud mod andre dyr

Foto: 12019 / Pixabay

Foto: 12019 / Pixabay
Med udsigt til, at Cirkus Arena fremover dropper elefanterne, ser dyreværnsorganisationer sig om efter de andre dyr i cirkus.

Blandt de dyr, som dyrevennerne nu vil have forbudt i manegen er katte og geder.

⁃ Geder hører ikke hjemme i cirkus, det er unormalt, siger Amaline Veganerdottir Jensen fra organisationen Dyrevennner Uden Grænser.

Geder skal helst risikere at falde langt ned, når de hopper og ikke kun en enkelt meter, mener Dyrevenner Uden Grænser. Foto: skeeze / Pixabay

Hun påpeger, at geder normalt lever på stejle bjergskråninger, hvor de leder efter små totter af spiselige planter.

⁃ Det har jo intet med livet i cirkus, at gøre, siger hun og fortsætter:

⁃ Det er unaturligt, at de får rigeligt med mad og vand, samt bliver beskæftiget og slipper for at falde hundredvis af meter ned af bjergskråningerne hvis de træder forkert. I cirkus er det max en meter – horribelt!

På samme måde mener hun, at det er unaturligt at se katte i cirkus.

⁃ Katte stammer fra vilde katte, og de skal slet ikke leve i fangenskab. De skal sættes fri i naturen, så de kan leve et harmonisk og ægte katteliv og synge Kattejammerrock sammen med alle de andre baggårdskatte.

For at få gennemført et forbud har Dyrevenner Uden Grænser startet en underskriftskampagne, bakket op af helsides annoncer i Statstidende.

Og det er tilsynelandende noget, politikerne på Christiansborg lægger mærke til.

Alle dyr lever i harmoni i naturen og leger sammen og er gode venner – for altid, mener Dyrevenner Uden Grænser. Alexas_Fotos / Pixabay

⁃ Når noget så fremmedartet optræder i cirkus, så er det klart at vi må se på om vi kan indføre et forbud, siger den socialdemagogiske leder Mette Fredværemedhende, da Dagens Gang fanger hende på vej ud fra Dansk Folkepartys gruppemøde.

Også hos de konservastive er der opbakning til et forbud:

⁃ Vi kan under ingen omstændigheder være mindre imod end de andre, så vi går ind for et forbud og dobbelt op på straffen hvis de optræder i en ghetto, siger Søren Papmache Poulsen, før vi overhovedet får stillet et spørgsmål.

Amaline Veganerdottir Jensen fra Dyrevenner Uden Grænser fortæller til Dagens Gang, at man ikke vil stoppe med geder og katte i cirkus.

⁃ Vi helmer ikke før alle dyr i fangenskab får deres frihed! Det gælder alle; fra giraffen i zoo og koen i stalden til papegøjen Andrea fra fjernsynet.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*