Læge advarer mod ny lidelse – har du også INBFT?

Foto: WerbeFabrik / Pixabay

Foto: WerbeFabrik / Pixabay

Tusindvis af danskere lider muligvis af den i USA så velkendte lidelse ‘INBFT’. Og det får nu en overlæge til at advare danskerne.

I sær siden 1960’erne er antallet af INBTF-tilfælde vokset blandt fortrinsvis mellem- og lavindkomstgrupperne i USA.

INBFT er en forholdsvis ny lidelse herhjemme. Det er først inden for de seneste par år, at INBFT er blevet konstateret blandt danskerne.

Overlæge Jørgen Zach Christensen fra Rigshospitalets Center for INBFT fortæller:

– Vi så de første tilfælde for nogle få år siden. Her var det blandt danskere, som havde været i USA og taget INBFT med hjem.

– Men nu er vi også begyndt at se det i større og større stil herhjemme. Vi kan nu snakke om ‘homegrown’ INBFT-tilfælde og det er ganske alvorligt, advarer Jørgen Zach Christensen til Dagens Gang.

Der er tale om en særdeles smittefarlig virus, der oftest rammer de steder, hvor mange mennesker er samlet og samtidig er stressede.

– INBFT-smittede mærker en høj grad af skuffelse, blandet med vrede og fortvivlelse som opstår, når de opdager, at de ikke kan købe et 52″ tv, en iPad eller noget helt tredje på tilbud, forklarer Jørgen Zach Christensen og fortsætter:

– Som følge af INBFT ser man tit vredsudbrud i butikker – ofte rettet mod de ansatte, eller f.eks. i form af indlæg på sociale medier eler sure udtalelser til aviser og tv. Det handler næsten altid om, at der var udsolgt, en varer man gerne ville købe, slet ikke har været på tilbud.

Der findes endnu ingen vaccine mod INBFT, eller Ikke nok Black Friday Tilbud, men Jørgen Zach Christensen beroliger med, at lidelsen som regel kun varer en enkelt dag og der så går et år før den bryder ud igen.

– Hvis man har INBFT, så kan man lægge sig i fosterstilling på gulvet og rokke roligt frem og tilbage indtil man får det bedre, slutter overlægen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*